kontakt os i dag​

Fugtanalyse i forbindelse med vand- og fugtskader

Undgå fordyrende og unødvendige skader med en fugtundersøgelse

​I mange huse er størstedelen af de vandførende rør ført under gulvet, inde i vægge eller over loft. Det er for at undgå at skulle gå og kigge på disse installationer i hverdagen.

I forbindelse med vandudstrømning fra utæthed på de vandførende rør kan det derfor medføre opfugtning af konstruktionerne i større eller mindre omfang, inden skaden opdages. Også regn og sne i store mængder kan give oversvømmede kloakker og vandfyldte kælderrum.

Det er derfor vigtigt at få undersøgt omfanget af opfugtningen med en fugtanalyse og ikke mindst at få vurderet risikoen for følgeskader, så der kan iværksættes de nødvendige tiltag for at komme skaden til livs.

Uden den korrekte bekæmpelse kan skaderne løbe op i alt for store og unødvendige beløb, og det kan i sidste ende også gå ud over helbredet.

Hos NCS Fugtteknik i Virum er vi eksperter i at foretage en fugtundersøgelse i forbindelse med både vand- og fugtskader, som vi både varetager for private og erhverv på hele Sjælland samt på Lolland og Falster.

Hvordan foregår en fugtanalyse?

Vi vurderer omfanget af skaden ved en indledende undersøgelse og fugtanalyse.

Herefter sørger vi for, at der bliver etableret effektiv affugtning hurtigst muligt, eller at der bliver givet anbefalinger til, hvad der ellers er nødvendigt.

Til at vurdere i hvilket omfang der er sket opfugtning af konstruktionerne, har vi en række forskellige måleinstrumenter, heriblandt en HF Sensor MOIST 250 B, som benytter elektromagnetiske mikrobølger, og som dermed ikke er påvirket af tilsaltning i det målte materiale.

Med forskellige målehoveder er det tilmed muligt at måle fugtniveauet gennem materialet i flere dybder.

Kvalitetsrapport og korrekt dokumentation

​Vi leverer naturligvis også altid en kvalitetsrapport samt den nødvendige dokumentation og rådgivning, der kan forhindre eller minimere fremtidige skader.

Hvis du har en forsikringssag, så rapporter vi tilbage til forsikringen, så der hurtigst muligt kan blive givet grønt lys til videre bekæmpelse.

Har du brug for en fugtskadeanalyse?

Hvis du er blevet ramt af en vand- eller fugtskade, har du brug for en korrekt fugtundersøgelse, så du og vi kender omfanget af problemet inden videre bekæmpelse.

Vi er med vores mangeårige erfaring og bygningstekniske uddannelser specialister i at vurdere omfanget af vand- og fugtskader.

Vi kører til private- og erhvervskunder over hele Sjælland samt til Lolland og Falster.

Kontakt os gerne allerede i dag, hvis du har spørgsmål omkring analysen, eller hvis du ønsker, at vi skal iværksætte en fugtundersøgelse eller foretage en effektiv affugtning. Det gælder også, hvis du ønsker at indhente et uforpligtende tilbud på opgaven. Vi tilbyder altid skræddersyede priser og beregner også gerne en skræddersyet pris til dig.

location-icon​ Adresse:

Virumgårdsvej 16

2830 Virum


business-icon​​ Firma:

NCS Fugtteknik
26143330


add-icon​ Kontakt:

phoneTlf: 45 95 05 45
mailEmail: ncs@ncs.dk

Kontakt os i dag

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt